ENCELLEDE DRÆBERE I HAVETS PLANKTON
Alle kender parasitter som flåter, lus og bændelorm. Men det er ikke kun mennesker, der må leve med parasitter. Det samme gælder alle levende organismer.
Også de mindste mikroskopiske dyr i havets plankton er udsat for snyltere. Nogle kan være relativt harmløse som lusene er det for mennesker. Andre parasitter er sande "aliens", som æder værtsdyret op indefra.
Parasitter i havets dyreplankton er mikroskopiske og ofte uden mange kendetegn. Vi ved derfor ikke meget om dem: hvad er de egentlig for nogle sære størrelser? hvor almindelige er de? og hvilken betydning har de?
Havets plankton er uhyre vigtigt for hele havets økosystem og det er vigtigt at vide hvilke faktorer, der påvirker dets vækst og produktion.
|